Om Vingården
Historien
​
Kelleris Vingaard ligger i Nordsjælland tæt på Øresundskysten – i det smukke fredede område i baglandet til Louisiana Museet og Krogerup Højskole. Vingården ejes af Susanne og Søren Hartvig Jensen.
Vingården blev etableret i 2001. På en sydøstvendt skråning med gunstige vækstforhold, blev de første 1000 vinstokke af forskellige sorter, plantet. Året efter blev yderligere 3000 vinstokke af sorten Rondo sat. I dag har vingården i alt 4200 stokke fordelt på 1,3 hektar - svarende til ca. 6 kilometer vinespalier.
Vinene fra Kelleris Vingaard hedder Utopia og er opkaldt efter det utopiske projekt, som en vingård beliggende i Danmark oprindelig syntes at være, men som jo i dag er virkelighed.
I 2007 byggede vingården sit eget underjordiske vineri, hvor alle processer i forbindelse med vinfremstillingen foregår.
Passion og fokus på kvalitet
Målsætningen for Kelleris Vingaard er at producere kommerciel dansk vin af højeste kvalitet.Det er med passion og fokus på kvalitet, at vinene Utopia fra Kelleris Vingaard produceres. Vinstokkene trimmes og beskæres intensivt i løbet af vækstsæsonen, og der foretages grøn høst.
Druerne er håndplukket og sorteret, for at sikre, at kun det allerbedste er anvendt. Vinificeringen er foretaget på traditionel vis med gæring i åbne kar og omrøring med håndkraft. Vinene er modnet på fortrinsvis nye franske, amerikanske eller ungarske egetræsfade.
Vinens tilblivelse
Det siges at 90% af vinens kvalitet laves i marken, og at altså kun de sidste 10% kan forbedres under vinifikationen. Derfor har man på Kelleris Vingaard naturligvis meget fokus på at planterne bliver passet optimalt i marken, igennem hele vækstforløbet.
De dyrkede vinsorter
Det er typisk andre druesorter, man dyrker i Danmark, end de velkendte fra sydligere himmelstrøg. De anvendte danske druesorter er ofte mere vinterhårdføre, og kræver i vækstsæsonen færre solskinstimer og lavere temperaturer for at modne rigtigt.
En del sorter er også mere modstandsdygtige overfor svampeangreb, hvilket er en fordel, da Danmark har en relativ stor nedbørsmængde i vækstsæsonen.
Pasning af vinstokkene
Planterne skal beskæres, trimmes og passes optimalt for at give den bedste frugt. På grund af de færre solskinstimer og lavere temperaturer i Danmark, er det ekstra vigtigt at plantevæggen trimmes, så den er luftig. Dermed kan sollyset lettere trænge ind til plantemassen, og vinden og solen kan hurtigere tørre planten efter dug eller regn. Mange af de sorter man kan dyrke i Danmark, vokser markant mere i hoved- og sideskud end de traditionelle vinsorter sydfra, og hvis ikke planterne bliver trimmet løbende igennem sommerens vækstsæson, bliver de hurtigt for tætte.
På Kelleris Vingaard er alt markarbejde i forbindelse med pasning og høst af vinplanterne, manuelt arbejde. Planterne bliver tilset og gennemgået et utal af gange i løbet af en vækstsæson.
Høsten
Druerne bliver håndplukket og håndsorteret for at sikre at kun det allerbedste bliver anvendt.
Vinifikation
Skabelsen af den færdige vin - fra vindrueklaserne afstilkes til den færdige fyldte flaske er tilproppet, kaldes vinifikationen.
​
Det kræver viden, omhyggelighed, erfaring, løbende forsøg samt en masse udstyr, for at sikre en ordentlig kvalitet af den færdige vin.
På Kelleris Vingaard foretages vinificeringen på traditionel vis med gæring i åbne kar og omrøring med håndkraft. Efter gæringen gennemgår de fleste vine en malolaktisk syreomdannelsesproces, hvor den skarpe æblesyre bliver omdannet til den mere blide mælkesyre. Rød- og hedvinene er modnet på nye og/eller brugte egetræsbarriques af forskellig oprindelse - franske, amerikanske eller ungarske.
​
Vingårdens "terroir"
Begrebet ”terroir” dækker det totale naturlige miljø i en vinmark og er i høj grad med til at præge den færdige vin. Vinmarkens terroir på Kelleris Vingaard er særdeles godt. Marken ligger på en sydøstvendt skråning med god læbeplantning mod nord og vest og med en jordbund af let sandet lerjord. Med en beliggenhed tæt på Øresundskysten er eventuelle skadelige, lave, nattemperaturer om vinteren, ved udspring og omkring høsten, minimeret pga. havets opvarmende effekt.
Syv forskellige sorter
Kelleris Vingaard dyrker primært rødvinssorten Rondo, med 3600 stokke. Derudover dyrkes ca. 600 stokke af andre sorter - to andre røde druesorter Leon Millot og Regent, samt de hvide druesorter Ortega, Solaris, Zalas Perla og Phöenix. Det er alle sorter, der klarer sig godt på friland i det danske klima. Rondo er dog den af de røde druesorter, der på Kelleris Vingaard trives og udvikler sig bedst, og derudover giver den en god kraftfuld og frugtig vin.
Rondo
Rondo stammer oprindeligt fra krydsningsforsøg i Tjekkoslovakiet tilbage i 1964, men blev senere videreudviklet af det tyske vinforskningscenter Geisenheim, til dén Rondo-sort man kender i dag. Den blev først frigivet til kommercielt brug i 1997, hvor den officielt fik navnet Rondo.
Rondo er en såkaldt interspecifik sort, en krydsning mellem flere sorter af den europæiske Vitis Vinifera art og den asiatiske Vitis Amurensis art. Helt specifikt er det en krydsning mellem sorterne (Precose de Malingre x Vitis Amurensis) og St. Laurent. Vinifera-sorten St. Laurent, er idag udbredt i Tjekkiet (ca. 2000 hektar) og bl.a. omkring Wien i Østrig (ca. 500 hektar). Amurensis-arten er udbredt i det nordlige Asien og er tilpasset et klima med barske og kølige vækstsæsoner. Genetisk ligner Rondo langt overvejende Vinifera-arten, men har belejligt nok arvet nogle egenskaber fra Amurensis.
Rondo kan klare kolde vintre, springer tidligt ud, trives og modnes ved lavere temperaturer og er mere modstandsdygtig overfor svampeangreb end de traditionelle Vinifera sorter. Tyskerne har besluttet at omdefinere Rondo til at høre under Vitis Vinifera-arten, da den langt overvejende har Vinifera-gener i sig.
Rondo plantens druer og klaser bliver relativt store, og druerne har et tykt skind med en stærk blålig farve, og smag af mørke bær. Det er en meget frodig plante med store mørkegrønne blade, den sætter lange skud og giver meget frugt. Til vinfremstilling er det derfor fordelagtigt at begrænse Rondos udbytte bl.a. ved hård vinterbeskæring, begrænsning af antal frugtbærende skud, samt at udtynde i antallet af klaser på planten ved såkaldt ”grøn høst” midt i vækstsæsonen.
— Name, Title
